Specialtandpleje
Specialtandpleje
Specialtandplejen er en del af det kommunale tilbud. Opgaven varetages for Halsnæs Kommune af Rudersdals Kommune. Fra 1. august 2010, skifter vi samarbejdsarbejdspartner til Frederikssund Kommune.
Specialtandplejen kan tilbyde behandling til sindslidende, udviklingshæmmede m.fl. der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Tillige kan henvises børn, som ifølge folkeskolelovens §20 modtager tilbud om specialundervisning eller har gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Nye patienter visiteres til ordningen af fagpersoner som har kendskab til borgerens funktionsnedsættelse, f.eks. den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder ved et botilbud; personalet på psykiatriske hospitalsafdelinger eller distriktpsykiatriske ordninger.
Hjemmeboende børn, omfattet af særlige dagtilbud (§32) eller folkeskolelovens §20, visiteres af personalet herfra eller af personalet i den kommunale tandpleje
Visitationen sker efter Sundhedslovens kriterier vedrørende specialtandpleje.
Visitation sker på baggrund af oplysningerne i et henvisningsskema, som kan findes på specialtandplejens hjemmeside . Tilmeldingen behandles inden 10 arbejdsdage. Akutte sager behandles umiddelbart.
Egenbetalingen udgør i 2010 maksimalt 1.655 kr. Der er ingen egenbetaling, hvis man er under 18 år.
Senest opdateret: 30. juni 2009
Senest opdateret: 22. juni 2010